Program Efterår 2014
Du kan hente filen med hele efterårets program ved at klikke på linket nedenfor - eller du kan læse om arrangementerne længere nede på denne side.
Program Efterår 2014 | |
File Size: | 860 kb |
File Type: |
Torsdag den 21. august
Røshnes Jazz Band fra Norge
Musikstart kl. 20.00
Røshnes Jazz Band blev etableret i 1979 i Sandefjord i Norge og anses for at være et af de bedste bands i landet. Den traditionelle New Orleans musik er udgangspunktet, men
repertoiret er også krydret med nyere kompositioner og stilarter – revival, blues, gospel og spirituals, brassband og standards fra jazzens vugge.
De har medvirket i mange festivaler i Europa og i USA, og i 1982 blev Røshnes Jazz Band æresborgere i New Orleans.
De spiller i år ved Snake City Jazzfestival i Slangerup, og de tager en tur til Sct. Jørgens Jazzklub denne torsdag aften
Medlemmer: Kr. 125,- Ikke medlemmer: Kr. 150,-
Kl. 18:30 serverer Hotel Vinhuset hakkebøf med bløde løg og surt for kr. 100,-.
Pladsreservation og spisning: Hotel Vinhusets reception, telefon 5572 0807, mandag-fredag
kl. 11:00-17:00
Kl. 20:00 starter musikken, billetter kan købes ved indgangen.
Torsdag den 11. september
Jazzkompagniet
Musikstart kl 20:30
Alle kender dem, og de er en årligt tilbagevendende fornøjelse i forbindelse med jazzklubbens ordinære generalforsamling
De spiller glad og swingende jazzmusik og er altid nogle festlige fyre – som her fotograferet foran Operaen i København.
Medlemmer kr. 75,- Ikke medlemmer; 100,-
Generalforsamling kl. 18:00
På den ordinære generalforsamling i Sct. Jørgens jazzklub skal der bl.a. vælge repræsentanter til bestyrelsen, beslutte kontingent og drøfte gode ideer fra medlemmerne.
Kl. 19:00 – efter generalforsamlingen – serverer Hotel Vinhuset gule ærter med to slags kød, syltede rødbeder, sennep og groft rugbrød for kr. 125,-.
Pladsreservation og spisning: Hotel Vinhusets reception , telefon 5572 0807; fra den 25. august mandag-fredag kl. 11:00-17:00.
Kl. 20:30 starter musikken, billetter kan købes ved indgangen.
Fredag den 17. oktober
Second Line Jazzband, Sverige
25 års
Jubilæumskoncert
Musikstart kl. 21:00
En af vore største jazzoplevelser i Sct. Jørgens Jazzklub sidste år var besøget af Second Line Jazzband. Bandet blev stiftet allerede tilbage i 1989, så det bliver en 25 års jubilæumskoncert, vi skal opleve denne fredag aften, hvor der utvivlsomt bliver trængsel på dansegulvet
Hele Europa har bud efter dem, og deres musik er nu nået til Rusland, som
besøges i april måned i år. Der var så mange sidste år, som ville høre dem igen – så nu laver vi en rigtig jubilæumskoncert for dem.
Medlemmer: kr. 150,- Ikke medlemmer; kr. 175,-
Kl. 19:00 serverer Hotel Vinhuset gammeldaws revelsben med skysovs og surt for kr. 100,-. Pladsreservation og spisning: Hotel Vinhusets reception, telefon 5572 0807, fra den
15. september mandag-fredag kl. 11:00-17:00.
Kl. 21:00 starter musikken, billetter kan købes ved indgangen.
Torsdag den 13. november
The Spirit of New Orleans
Musikstart kl. 20:00
The Spirit of New Orleans er i dag et af de mest kendte og rutinerede orkestre i Danmark, med en unik dynamisk og swingende stil, der rummer alle de ingredienser, der skal til for at gøre musikken levende.
Orkestret spiller ragtime, marcher, lovesongs, evergreens, gospel og spirituals af høj kvalitet. Og så skaber de en god kontakt til publikum med godt humør, musik og sang, som rækker langt ud over scenekanten.
Medlemmer; kr. 100,- Ikke medlemmer: kr. 125,-
Kl. 18:30 serverer Hotel Vinhuset gammeldaws frikadeller med stuvet hvidkål for kr. 100,-. Pladsreservation og spisning: Hotel Vinhusets reception, telefon 5571 0807, fra den 20. oktober mandag-fredag kl. 11:00-17:00.
Kl. 20:00 starter musikken, billetter kan købes ved indgangen.
Lørdag den 13. december
Blå Mandag Jazzband
Musikstart kl. 14.00
Se bare billedet! – Så er der dømt skæg og ballade til jazzklubbens julefrokost.
Blå Mandag Jazzband bliver ikke bare på scenen – de ”vader”ud i rummet, og nogle gange optager de dansegulvet. De er ustyrlige! At de så spiller en gang vidunderlig Happy Jazz gør, det ikke mindre festligt.
Denne gang har de deres fremragende sangerinde, Lisa Bentzen med. Hun kan ikke styre
drengene, men de kan heller ikke styre hende!! Så festligt bliver det. Gå ind på deres hjemmeside, så ser du hvad der venter os til julefrokosten.
Medlemmer: kr. 125,- Ikke medlemmer: kr. 150,-
Kl. 12:00 serverer Hotel Vinhuset det store julebord som Farmor lavede det for kr. 100,-. Pladsreservation og spisning: Hotel Vinhusets reception, telefon 5572 0807, fra
den 17. november mandag-fredag kl. 11:00-17:00.
Kl. 14:00 starter musikken. Billetter købes ved indgangen.
Nedenfor kan du se lidt video af nogle af de bands som besøger os i efteråret
Jazzkompagniet spiller "We'll Meet Again" ved en tidl. optræden i Sct. Jørgens Jazzklub
Svenske "Second Line Jazzband" med deres forrygende flotte version af "Bourbon Street Parade". Bandet optræder i hele Europa og kommer altså også her til Næstved i efteråret 2014!
Legendariske The Spirit of New Orleans spiller "Down by the Riverside" ved en festival i Tyskland.
"Blå Mandag Jazzband" runder sæson 2014 af med stil, charme og solid, velspillet jazz - her med "Alt var kun en drøm. En Flygtig illussion..."